I juni måned 2017 sad jeg på Gørlev Idrætsefterskole, hvor jeg skulle hente 1 stk. grådlabil teenager, som efter et 10 måneders efterskoleophold nu skulle sige endelig farvel til skolen, lærere, venner, veninder mm.
Skoleinspektøren holdt en fin afskedstale for os alle, og på et tidspunkt nævner han årets gang på godt og mindre godt. Han brugte herunder ordet "modvindskompetencer", som den måde at beskrive det at møde modstand, og det vi får med, når vi kommer ud på den anden side. Det, at noget kan være svært, at opleve et savn, gennemgå en svær tid osv., som jo alt sammen er noget, der for et ungt menneske opleves, som om jorden er ved at gå under.
Men bagefter, nu ...... ja der kan vi jo konstatere, at de alle er kommet godt igennem og har fået masser af nye kompetencer, der kan gavne dem resten af livet. Kompetencer, der er skabt, fordi de bl.a. har mødt modgang, er blevet udfordret, har fået den nødvendige støtte og opbakning fra skole og forældre, og at de har turde kaste sig ud i livet. Vi skal ikke være bange for, at det ind imellem går op ad bakke, og at livet er svært. Vi skal ikke være bange for at lave fejl og at stå ved vores følelser. Alt er helt naturligt.
Og hvad så med os voksne?
Ja livets skole stopper aldrig, og netop det, tænker jeg, er noget af det mest fantastiske ved det at leve. Vi kan alle lære fra start til slut. Og ja vi møder da alle sammen modvind, det være sig både i det private liv og i vores arbejdsliv, og jeg har da bestemt også måtte lægge ryg til min del gennem tiden.
I mit virke som underviser møder jeg ca. 2000 kursister om året. Rigtig mange af dem møder dagligt voldsomme konflikter med borgere eller interne konflikter med kolleger, som sætter dybe spor. Konflikter, der ikke kan kategoriseres som "lidt modvind", men nærmere som vind af orkanstyrke. Jeg nyder at møde andre mennesker, at undervise og at videreformidle den læring og de kompetencer, jeg besidder og tænker også, at jeg virkelig kan være med til at gøre en forskel. Men den vigtigste læring får vi, når vi har stået i "modvinden", har prøvet på egen krop, har mærket, følt og oplevet. Det er, når vi bagefter giver os tid til at reflektere, tænke og måske sparer med vores kolleger, nærmeste eller en ekstern, at vi opnår de bedste "modvindkompetencer". For modvinden er der, vi møder den alle sammen, og ingen er perfekte. Kompetencerne får vi ofte forærende, hvis vi tør åbne op, lytte og lære.
Rigtigt meget held og lykke med DIN udvikling, og jeg håber inderligt og ønsker, at du får de fineste og bedste "modvindskompetencer" i din rejse gennem livet.
De bedste hilsner
Henrik
