Mange af de voldsrelaterede arbejdsskader vi ser på f.eks. de psykiatriske afdelinger, socialpsykiatriske bosteder, plejecentre og på specialskoler relaterer sig til et lille antal patienter, beboere og elever. Personer, som personalet ofte beskriver som uforudsigelige, og med mange og komplekse problemstillinger. I forhold til den forholdsmæssigt lille gruppe forsøges der mange og ressourcekrævende tiltag – desværre ofte uden den store effekt.
Udvikling af metoden.
Center for kompetenceudvikling Region Midt og de Psyko-fysiske konsulenter har udviklet en risikoprofil – APG, der på samme tid er et risikovurderingsredskab og en metode til at håndtere risikoen. Til forskel fra mange andre lignende redskaber fokuserer APG´en dels på den unikke adfærd, der indikerer en øget arousal og en øget risiko for vold for det enkelte individ. Samtidigt er der fokus på udarbejdelse af nødvendige handlestrategier for håndtering af den ændrede tilstand og den eventuelle aggressive eller selvskadende adfærd. Vi har siden 2008 laver flere hundrede APGèr inden for psykiatrien, socialpsykiatrien, plejen og specialområdet.
Opbygning.
Centrale områder i APG´en tager udgangspunkt i en forståelse af at aggressiv adfærd er individuel, og har et bestemt forløb. I vores APG beskrives det i 5 faser:
- Baseline er den fase, hvor den enkelte har det bedst.
- Triggerfasen og optrapningsfasen er de faser, hvor aggressionsniveauet stiger, og den enkelte bliver tiltagende frustreret eller aggressiv.
- Krisefasen er den fase, hvor aggressionen bliver udadreagerende eller for nogles vedkommende selvskadende.
- Helingsfasen er den fase, hvor aggressionen aftager og ender tilbage i baseline.
Inddragelse af borgerens perspektiv er vigtige elementer i udarbejdelsen af APGèn når det er muligt. Borgeren er den der har den bedste indsigt i eget liv. Ligeledes er anerkendelsen af relationens betydning central i arbejdet med APG´en. Vi arbejder med relationen ud fra relationscirklerne, som beskriver og henviser til, at ethvert menneske indgår i forskellige relationer til de mennesker de omgiver sig med. Afhængig af relationen har vi forskellige perspektiver, forskellige udfordringer, forskellige belastninger og forskellige handlemuligheder i forhold til det enkelte individ.
Som en del af Metoden inddrages kendte metoder og strategier som metalisering, Low Arousal, Recovery, Miljø-terapeutiske tilgange og BVC / Trafiklyset. Metoden er derfor nem at tilpasse til arbejdspladsen.
Personalets erfaringer.
For alle faser gælder det, at personalets observationer af borgeren, og erfaringer med denne i de forskellige faser, gør det muligt at identificere hensigtsmæssige handlestrategier for personalet. Målet er at forebygge konflikter og at imødegå den aggressive eller selvskadende adfærd så tidligt som overhovedet muligt.
De små forandringer.
APG´en giver personalet mulighed for at identificere selv meget små og subtile tegn på frustration eller aggression, der ligger forud for vold eller selvskade, og sætter dem i stand til at handle hurtigt og relevant på disse tegn.
Relationens betydning.
Det er afgørende for arbejdet med at udvikle hensigtsmæssige handlestrategier for personalet, at der tages højde for hvilken relation den enkelte medarbejder har til borgeren. Det vil sige, at de enkelte personalemedlemmer kan have forskellige strategier for at nå det samme mål. Strategierne består dels af psykologiske og pædagogiske strategier, og dels (hvor det er nødvendigt) af fysiske greb og procedurer for, hvordan personalet håndterer borgerens fysiske udadreagerende eller selvskadende adfærd.
Hvordan laves en APG.
Selve arbejdet med APG´en foregår ved, at de personalemedlemmer, der til daglig arbejder med borgeren samles, og arbejder med profilen under ledelse af en facilitator, der enten kan være en psykolog eller en psyko-fysisk konsulent. Facilitatoren skal især hjælpe personalet med at fastholde fokus på de forskellige faser, samt understøtte at personalet via de konkrete beskrivelser får italesat den tavse/intuitive viden, de hver især besidder. Derved det bliver muligt at reflektere over og diskutere denne viden. Italesættelsen af den tavse viden og anerkendelsen af relationens betydning for det man ser, danner grundlaget for beskrivelsen af borgeren i udarbejdelsen af APG´en.
Inddragelse af borgeren.
Inddragelse af borgeren i processen sker ved udfyldelse af et særligt skema: MIT TRYGHEDSOVERBLIK, eller ved brug af stedets egne skemaer, som kan være særligt tilpasset afdelingen og målgruppen.
Tværfagligt samarbejde.
APG´en giver også unikke muligheder for at styrke det tværfaglige samarbejde, fx. mellem kommune, bosted og psykiatri. Nøglen til bedring og positv forandring er vidensdeling, fælles forståelse og samarbejde.
