Low Arousal - fra teori til praksis





24.03.20



Low Arousal Metoden er oprindeligt udviklet til mennesker med AFS - Autismespektrumfortyrrelser. I dag kan vi så konstatere at metoden benyttes på mange skoler, bosteder, institutioner og i psykiatrien. Men virker den altid i praksis og hvad skal man være særligt opmærksomme på.





Igennem mange år har Low Arousal været en naturlig del af vores undervisning, som både indeholder teoretiske oplæg, den kropslige læring, tryghedstræning, skånsom magtanvendelse og nænsom guidning. Vi har gennem årene fået mange henvendelser fra skoler, bosteder og instutioner der har haft brug for hjælp til at få det til at virke i praksis.

Baggrund og udvikling af Low Arousal Metoden.

Low Arousal er udviklet af professor Andrew McDonnell målrettet autismespektrumforstyrrelser. Metoden tager udgangspunkt i neuropædagogikken, og er en ikke voldelig og konfliktnedtrappende metodisk tilgang og tænkemåde til mennesker der enten er tæt på eller som har mistet kontrollen.


Nøgleordet for den professionelle er at bevare roen og undgå konfrontationer. Medarbejderen bliver trænet i at regulere sit eget og borgerens affektniveau, og i at aflede og deeskalere problemskabende adfærd og konflikter. En etisk og omsorgsfuld tilgang som 100 % hænger sammen med gældende lovgivning på både børne og voksenområdet.


Hvem har ansvaret?

Undersøgelser viser at op mod 90 % at konflikterne er skabt af personalet. Konflikter er og bliver et vilkår uanset hvor professionelle og erfarne vi er. Det er også vigtigt at være opmærksom på at ikke alle konflikter kan forebygges. Så et af de første og største mål er at ingen taber kontrollen og at vi gør alt hvad vi kan for at forebygge konflikterne. Det er ikke hverken simpelt eller enkelt, når vi ved hvor komplekse konfliktsituationerne kan være i dagligdagen.


Min egen praktiske erfaring fra arbejdet på div. botilbud inden for specialområdet har vist mig at opgaven netop kan være særdeles komplekse. Man er som ansat konstant på arbejde med skærpede sanser for hele tiden at være tilstede i nuet, men også at være et skridt foran. Konstante humørskift, forestillinger og tanker der stikker helt af, en ny farve på pillen der skal gives sammen med morgenmaden, kan ødelægge resten af dagen.


Kendskabet til borgeren er noget af det vigtigste for at kunne forebygge og bevare roen. At kende dem der både kan smile og kradse, eller som hilsner på dig ved at skubbe eller slå!

Triggere.

Virkeligheden byder ind imellem også på stor udskiftning i personalegruppen, hvilket kan give utryghed for borgeren og gøre det svært at få afstemt det gode forbyggende samarbejde.


Det kan også være at borgeren er placeret i sociale miljøer, hvor stimuli udefra også griber forstyrrende ind. Altså en dagligdag hvor den enkelte borger bombarderes med "støj" som trigger, og gør det svært at finde ro.


Det kan til tider også være svært at sikre et godt overlap eller at sikre at dem der møder ind på vagten kan nå at læse behandlingsplanen eller dagbogen inden arbejdsdagen påbegyndes. Måske har kontaktpersonen, der har ansvaret for at få opdateret handleplanen ferie, er syg, så personalet famler lidt i blinde indtil der er "en der tager ansvaret.


Alle gør deres bedste, men det er svært at undgå følelsen af afmagt og ikke at slå til.


Så hvorfor er det at vi kan opleve at Low Arousal ikke virker i praksis?


For det første er det vigtigt at få omsat teorien til praksis. Et af de vigtigste punkter, ud over at kende de 4 Low Aroual principper, er at have effektive strukturer og aftaler på plads, få uddelt ansvar og opgaver, og få hele personalegruppen til at følge det der er aftalt. Og arbejder man med børn, unge eller voksne med udadreagerende adfærd, så er det vigtigt at lære simple og enkle teknikker så man kan forebygge vold, men også håndtere de situationer man bydes. Alt for mange ansatte er ikke "klædt" på til opgaven, og bliver dagligt udsat for vold uden at der registreres, og at der følges op. Træningen kan medvirke til at personalet kan være trygge i kontakten, hvilket igen kan være med til at understøtte og sikre den ro, der er den vigtigste del af Low Arousal tilgangen. Uden den smitter vores angst og utryghed. Træningen skal selvfølgelig være funderet på skånsomhed, høj etik og mindst mulig indgriben.


En anden udfordring er at Low Arousal er udviklet til AFS - Autismespektrumforstyrrelser. Men når den i dag benyttes i psykiatrien, på bosteder, specialskoler mm, så er det vigtigt at den bliver tilpasset, og at medarbejderne har den nødvendige diagnoseforståelse. Jeg ser og hører desværre om flere og flere steder, hvor man ikke efterlever det myndighedsansvar og den lovgivning der er givet for området. Det betyder at personalet pleaser borgeren, trækker sig eller lukker domsanbragte ud fordi man for en hver pris vil forebygge konflikter. En udvikling der i den grad bekymrer mig.


Kontakt mig for at høre mere om vores tilbud om forskellige undervisningsforløb med fokus på Low Arousal - fra teori til praksis.


De bedste hilsner

Henrik Møller