28.09.2016







"Subkultur" er et begreb, det omfatter befolkningsgrupper med en levemåde eller livsstil, der afviger fra samfundets dominerende kultur.

Vi har gennem de sidste år set og mærket en markant ændring i vores samfund, vores måde at leve på, vores holdninger, normer og vores livsstil ændres, og nogle grupper i skiller sig i den grad ud.

En del af de mest markante grupper kan vi næsten dagligt læse og høre om i aviser og nyhederne. Disse grupper er banderne, bikerne og de radikaliserede, og de fleste af medlemmerne er helt unge mænd. Rigspolitichefens statistik anslår at ca. 3500 personer har tilknytning til disse grupper, men virkeligheden er en ganske anden. Personer med kendskab til miljøerne mener, at tallet er mindst 5 x så højt. Altså i stedet op mod 20000 personer har i højere eller mindre grad tilknytning til disse også særdeles kriminelle grupper.

Gruppernes antal + antallet af medlemmer er støt stigende, og breder sig langsomt men sikkert fra de største byer til mange af de større provinsbyer. Markederne skal udvides og mange unge føler sig tiltrukket da livet uden udfordringer og udsigt til job ikke giver de mest lysende fremtidsudsigter. I kølvandet på disse grupper følger volden, truslerne og drab begået på den mest bestialske måde. Meningsløse liv der bliver taget grundet konflikter som bla. drejer sig om magt, ære og tryghed. Forældre til unge, som ikke aner deres levende råd om hvad de skal stille op med deres kære, som er blevet hvirvlet ind i disse netværk, hvor det koster dyrt at sige farvel igen. Det gælder både de mange unge mænd og de unge piger/kvinder, der som magneter bliver tiltrukket af dyre biler, sprut, narko og penge. Men alt har sin pris og mange kan ikke gennemskue konsekvenserne af de valg der er blevet truffet. Det kræver hjælp af professionelle at komme ud igen. Det er så vigtigt, at vi alle forsøger at præge vores børn og unge, og at vi tager stor afstand fra bandernes adfærd. Heldigvis er der sat midler af til hjælpe disse unge, og jeg håber at indsatsen virker.

En anden bagside, som jeg møder oftere og oftere, er de mange offentlige og private ansatte, som via deres job møder disse unge. Lad mig sige det lige ud: det kræver noget helt særligt for at blive klædt på til at skulle opsøge, hjælpe, vejlede og bistå disse unge i at skabe en ny og mere sikker fremtid.

Historierne der følger med, at vide man skal bevæge sig ind i bestemte bydele der styres af banderne, at man risikerer at blive set sammen med bestemte personer tilhørende bestemt grupper, at man er en del af "systemet" som de måske hader i forvejen, et sprog som er særdeles hårdt, intimiderende og truende, mangel på respekt mm., er bare nogle af de tanker, som fylder i arbejdet.

Jeg har nu lavet et nyt tilbud til ansatte i kommuner, jobcentre, institutioner, bosteder, andre aktører mfl. som ønsker at bliver klædt bedre på til at løse denne særlige og særdeles udfordrende opgave. Med mig har jeg en af Danmarks førende eksperter på området Jacques Royal, Kriminolog/Specialpædagog, som gennem mange år har arbejdet i de subkulturelle miljøer. Jacques er en af de mest dedikerede og engagerede mennesker jeg kender, og han leverer et fantastisk levende oplæg.