04.11.2017







Vi har verdens bedste folkeskole! Det er det, JEG tænker om den danske folkeskole! Vi har alle sammen gået i skole og mange af os har eller har haft børn, der går der, og vi har derfor alle oplevet og haft kontakt og tilknytning på forskellig vis. Når det er sagt, så ved vi jo også alle sammen, at tiderne ændrer sig. Vores kultur, væremåde, fokus m.m. Det er helt naturligt og selvfølgelig også noget, der påvirker både elever, forældre og lærere. Skolereformen og besparelser har helt klart også sat sine spor både godt og mindre godt, men det har ikke ændret min holdning til, at vi stadig har verdens bedste folkeskole.


Det, der får opmærksomhed – det fylder!


Når jeg følger med i nyhederne, kan jeg også se, at der er stor opmærksomhed på, hvad der rører sig på skoleområdet. Kigger jeg uger tilbage, fylder overskrifter bla. i specialmagasinerne som:


- Lærere skal også differentieres

- ADHD-konference vil gøre lærere i stand til at handle

- Kommuner tester nyt tilbud til psykisk sårbare børn

- Færre bindende mål for undervisningen i folkeskolen


Overskrifterne fortæller mig, at skolen netop er i konstant udvikling, og at der gøres forsøg på at tilpasse og ændre form og indhold i forhold til det helt grundlæggende for, hvad skolen kan tilbyde. Men det fortæller mig også, at der er en gruppe elever, som kræver noget særligt, og som kan have svært ved at fungere i en normal skole eller skoleklasse.


Min første tanke, da jeg hørte om skolereformen og inklusion, var, ”En elev med ADHD-diagnose eller sammenlignelig adfærd eller særligt sensitive børn, kan man da IKKE stoppe ind i en klasse med 25 eller 28 elever!” Helt sikkert noget der i landets skoler er blevet erfaret på den hårde måde igennem de sidste par år. Erfaringer som nu er ved at gøre, at der sker nye tiltag for at sikre, at skolerne bliver ved med at kunne rumme alle.


Heldigvis så bruger lærerne også mange ressourcer på at lære eleverne om konflikter. Hvordan vi skal opføre os i fællesskabet, at der findes flere perspektiver i enhver sag, og at det er vigtigt, at vi er gode til at kommunikere og få løst de konflikter, som er et vilkår i vores liv, når vi er sammen med andre.


En vigtig indsats da skolen har et stort medansvar for den læring og måde vore børn bliver præget og opdraget på. Men vi skal selvfølgelig huske, at vi forældre har det største ansvar. Derfor er samarbejdet mellem skolen, eleverne og hjemmet noget af det vigtigste og heldigvis noget, der for det meste fungerer. Og derfor er det også vigtigt med debatten i offentligheden, så forældrene også ved noget om, hvad lærere og pædagoger bliver udsat for.


Har vi glade og trygge lærere og pædagoger - så har vi også glade børn!


I foråret 2017 så jeg en opgørelse og flere artikler, som dokumenterede og underbyggede en anden form for viden, som jeg desværre også har tilegnet mig. Denne viden har jeg fået gennem mit mangeårige arbejde som underviser i bl.a. konflikthåndtering. Artiklerne blev bragt i juli måned i år, og fortæller at arbejdstilsynet i 2016 gav 45 påbud for vold mod ansatte i skolerne. Vold og traumatiske hændelser fik Arbejdstilsynet til at reagere 74 gange inden for kategorien folkeskoler, privatskoler og specialklasser. Det er et vildt alarmerende tal, som også flere lærere har udtalt.

Læs en af artiklerne her: https://lnkd.in/g8TAJga


Opgørelsen har i min verden været med til at fremme den vigtige debat og give et øget fokus inden for et område, hvor lærere og pædagoger desværre bliver udsat for rigtig meget. Mange ansatte har aldrig modtaget undervisning i konflikthåndtering.


Her menes den form for undervisning der giver den enkelte medarbejder redskaber, kompetencer og viden til at forebygge og håndtere de til tider voldsomme konflikter, de selv eller deres kolleger er udsat for. De er uddannede lærere og pædagoger, og er dygtige til at undervise, det er deres spidskompetence.


Det er min klare oplevelse, at vi kun ser toppen af isbjerget i statistikkerne. Når jeg spørger mine kursister, fortæller de ofte, at kun de mest alvorlige episoder registreres. De mindre og de mange af voldsepisoderne, der opleves i dagligdagen bliver sjældent registret (fysiske og psykiske overfald). Altså de episoder, der sætter spor inden i - de der tærer og tapper ressourcerne.


Meget sjældent sker der anmeldelser til politiet, og det er der også mange forskellige årsager til. Mange har ikke lyst, og heldigvis kan man i dag undlade at politianmelde og stadig have mulighed for offererstatning. Man skal dog være bekendt med reglerne efter offererstatningsloven og vide, at der skal handles inden for 72 timer. Det er i øvrigt som udgangspunkt den enkeltes eget ansvar!


Siden opgørelsen har der været mange artikler, bl.a. i Ekstrabladet den 27. oktober, hvor en skole i Langeskov på Fyn fik en rød smiley grundet mange voldsepisoder på skolen. Læs artiklen om vold. Men igen beskrives det, at det er et stort problem på rigtig mange af landets skoler.


Vi skal ikke gøre arbejdet farligt!


I en travl og hektisk hverdag bliver den opfølgende del desværre ofte nedprioriteret, eller også mangler der viden og aftaler om, hvordan man gør, og hvem der kan hjælpe. Den ”voldsramte” har netop brug for den håndholdte støtte. Bliver der ikke gjort noget, kan det smitte af på arbejdsmiljøet, give et øget antal sygedage, medarbejdere der lever videre med ubehandlede traumer efter vold, stressramte ansatte, konflikter der ikke bliver løst osv. Registreringerne, samtale med parterne og det, at der handles, kan være med til at forebygge og give den nødvendige opmærksomhed, der skal til for et bedre arbejdsmiljø.


De mange hundrede lærere og pædagoger jeg gennem tiden har undervist, har fortalt mange ”historier” om, hvad de har været udsat for: slag, spark, bid, skub, kastet ting efter sig, låst inde, trusler på livet m.m. De bliver udsat for næsten alt. De fleste er handlinger foretaget af elever. Men især de verbale trusler er tiltagende og udøves også af frustrerede forældre, som vælger at udtrykke deres uenighed på denne måde. Noget der ofte sætter dybe spor hos den enkelte og opleves langt mere voldsomt end, når ”Peter” på 9 år går i affekt.


Min oplevelse er også, at ansatte på landets specialskoler og i specialklasserne er dem, der er mest udsatte. Mange børn/unge går også i ”magtkamp”, og derfor oplever jeg også flere kvinder end mænd, der bliver udsat for vold. Dette skyldes formentlig at mange børn/unge i konfliktsituationen vurderer styrkeforholdet, som noget af det første.


Ovenstående er vigtig viden at dele og besidde, og noget der kan være med til at sikre, at medarbejderne bliver gode til at agere frem for at reagere, og at de i dagligdagen formår at risikovurdere og benytte sikre strategier.



Virker det at gøre noget?


Igennem de sidste mange år har august måned for mit vedkommende budt på afholdelse af mange kurser i konflikthåndtering for ansatte i folkeskoler og specialskoler. I år har det ikke været nogen undtagelse. I alt har 4 skoler og mere end 100 lærere og pædagoger haft besøg af mig bare i min første arbejdsuge efter sommerferien. Flere er kommet til siden da og fylder også i min kalender de næste måneder. De har alle modtaget relevant undervisning i bl.a. lovgivning – nødværge/nødret, folkeskoleloven, lovgivning vedr. erstatningsregler, samt strategier og samarbejde. Vi har trænet bevægelse, skånsomme frigørelser, skånsom magtanvendelse og konfliktforebyggelse. Og så har vi talt om og trænet det vigtigste: ”at passe godt på sig

selv”.


Undervisningen og det, at der er plads til at dele oplevelser og få konkrete værktøjer, er i den grad noget, der rammer plet, og jeg har sjældent oplevet så engagerede og medvirkende kursister. Flere af de skoler, jeg underviser på, har haft besøg af mig flere gange, og kan fortælle, at de efter kurserne i den grad har mærket en positiv forandring. Bl.a. har personalet følt sig mere trygge og antallet af konflikter er faldet. Den tilbagemelding glæder mig mere, end ord kan beskrive!


Det, der glæder mig mest, er, at flere og flere skoler gør noget aktivt for arbejdsmiljøet, og for at vi fortsat kan have VERDENS bedste skole, hvor det også skal være trygt og sikkert at gå på arbejde.


I 2017 har arbejdstilsynet tilbudt forebyggelsespakker, hvor skoler kan søge om tilskud til et forebyggelsesforløb. Læs mere her. Jeg har været konsulent på flere tidligere forebyggelsespakker, og det er en god mulighed for at få tilskud fra staten til at give personalet det nødvendige kompetenceløft. Jeg håber, at der bliver frigivet flere midler i 2018.


De 2 billeder nederst, tog jeg, da jeg var på besøg på Nordskovskolen i Faxe Kommune. De arbejder hver dag med forebyggelse af konflikter og trivsel for både børn og medarbejdere. Det glæder mig helt ind i hjertet.