magtanvendelse og indberetning af magtanvendelse i folkeskolen





10.02.2020



Er der brug for mere klare regler for brug af magtanvendelse og indberetning at anvendelse af magt i folkeskolen?
Af Psyko-Fysisk konsulent Henrik Møller.





Nu er der igen fokus på området. Jeg hørte et indlæg i radioen i morges, hvor Børns Vilkår melder ud, at der er et problem bla. i forhold til en uens tilgang.


Det er ikke et krav, at der indberettes, men klart noget jeg også anbefaler. Registreringen skal ikke være for registreringens skyld, men magt skal og bør registreres af hensyn til barnet, men også af hensyn til personalet. Målet er følge udviklingen, og at sikre fokus på den forebyggende indsats.


Magt opleves oftest som et overgreb, men kan være et nødvendigt indgreb for at forebygge fare eller skade. Men mange ansatte er desværre ikke "klædt på" til at håndterede de mange situationer de står i. De gør det bedste de kan i situationen, men oplever ofte at afmagten overtager.Jeg har gennem de sidste 15 år undervist på folke- og specialskoler. Den adfærd der opleves i dag kræver noget helt særlig at kunne håndtere. Det betyder, at det er hele organisationen der skal understøtte den forebyggende indsats, og dermed også sikre at de ansatte besidder de rette faglige kompetencer.


Men hvor er det godt med en debat. Det er vores børn det drejer sig om, og så skal vi altså passe godt på vores lærere og pædagoger. De gør et fantastisk stykke arbejde.


Læs folkeskoleloven § 10 som omhandler magtanvendelse.